Hun er død
ØSTERBRO TEATER 2022
INSTRUKTION Amanda Ginman MEDVIRKENDE Sara Viktoria Bjerregaard og Rasmus Juncker DRAMATIKER Sonja Ferdinand TEKST Sonja Ferdinand i samarbejde med Amanda Ginman SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN Karin Gille MUSIK OG LYDDESIGN Rasmus Juncker LYDDESIGN OG TONEMESTER Anders Munch Amdisen KOREOGRAF KONSULENT Sebastian Kloborg LYSDESIGN Karl Sørensen VIDEODESIGN Malte Hauge FOTOS Sara Galbiati
DET STARTER ALTID PÅ SAMME MÅDE
OG SLUTTER NÆSTEN OGSÅ ALTID PÅ SAMME MÅDE. JA, BØGERNE, TV-SERIERNE, NYHEDERNE, REKLAMERNE OG SANGENE ER BEFOLKET MED HENDE; DEN DØDE KVINDE.
MED LYSENDE BLÅ HUD SKYLLER HUN OP PÅ EN STRAND OG EN HISTORIE KAN BEGYNDE. HUN HYLDES, FESTICHERES, SMADRES OG GLIDER LANGSOMT I BAGGRUNDEN FOR EN FORTÆLLING, DER MÅSKE SLET IKKE HANDLER OM HENDE.
HUN ER DØD ER MUSIKDRAMATISK FORESTILLING OM VORES KULTURS BESÆTTELSE MED VOLD MOD UNGE KVINDER. HVORFOR DEN HER ENDELØSE GENTAGELSE AF DEN SAMME HISTORIE? TROR VI STADIG PÅ EN FORLØSNING FRA VOLDEN, HVIS BARE VI FORSTÅR DEN?
Læs forestillingsprogrammet her .
Amanda om HUN ER DØD i Berlingske
“Der er masser af den slags,” siger Amanda Linnea Ginman og peger på et andet reklamefoto, der ligger foran os. En mørk bil står parkeret i en ørken. I det åbne bagagerum ligger en død kvinde iført et par Jimmy Choosandaler. Ved siden af er en grav og en ældre mand med en spade. “En af de mest udbredte historier i populærkulturen er denne her,” siger Amanda så. Hun retter sig op.
“At verden er farlig for kvinder. Vores kultur rummer en absurd dyrkelse af den døde eller lemlæstede kvinde, som vi ser i reklamer og musikvideoer. Det skaber en enorm angst hos unge kvinder.” Hun kigger en ekstra gang på billederne foran os, mens hun ryster på hovedet. Tynde, smukke modeller med blodstænk på benene kigger tilbage på os. Én får taget kvælertag. En anden har fået trusserne revet ned om benene. Hun ville ikke, siger teksten. Men hun kunne ikke sige nej. Billedet stammer fra en amerikansk spirituskampagne.
31-årige Amanda Ginman har altid været glad for true crime. Historier om virkelige mord var noget, hun lyttede til, når hun vaskede op eller løb. Det er hun ikke alene om: En undersøgelse fra DR Medieforskning viste, at true crime var den fjerdemest populære podcastgenre i 2020. Blandt kvinderne er det den næstmest forbrugte. De mest hypede internationale podcast er »Serial« og »My Favorite Murder«, der formentlig har inspireret den kontroversielle, danske podcast »Mørkeland«. Begge de to sidste har kvindelige værter.
Men på det seneste er en ny kritik spiret frem. Debattøren Ditte Giese og forfatteren Kim Fupz Aakeson har offentligt undrer sig over, at serier og film rummer »en massiv gentagelse« af den samme offerhistorie, som Aakeson skrev i Filmmagasinet Ekko.
Ifølge Amanda Linnea Ginman er problemet dog ikke bare gentagelsen. Det er dyrkelsen og det, den gør ved os. “Det paradoksale er, at historierne grundlæggende også er en slags advarsel. Det, man kalder en cautionary tale, hvor moralen er, at den unge kvinde aldrig skal gå alene gennem skoven. Hvis hun gør, bliver hun spist af ulven,” siger Amanda Linnea Ginman, der mener at vores dyrkelse af genren skaber frygt.
“Jeg kender selv den angst. Hvis jeg går alene på gaden om natten, eller hvis jeg står og folder tøj på et vaskeri med ryggen mod døren.”