Mio, min Mio
TEATRET ZEPPELIN 2020 og 2021, RANDERS TEATER 2021
INSTRUKTION OG BEARBEJDELSE Amanda Linnea Ginman MANUSKRIPT Astrid Lindgren BEARBEJDELSE Amanda Linnea Ginman og Mie Brandt efter Staffan Götestams bearbejdelse FORLAG Nordiska Strakosch Teaterförlaget APS MEDVIRKENDE Laura Skjoldborg, Mie Brandt, Patrick A. Hansen, Anton Hjort Nielsen og Nis Bank-Mikkelsen (stemme) DRAMA AF Henrik Ibsen SCENOGRAF Aleksandra Laura Lewon DUKKEDESIGNER Lauréline Gormsen Démonet LYDDESIGN Martin Danielsen LYDDESIGN Rasmus Christner Månsson FOTO: Zuhal Kocan
MAN SKAL IKKE SKRÆMME BØRN, SÅ DE BLIVER BANGE, MEN LIGESOM VOKSNE HAR OGSÅ BØRN BRUG FOR AT BLIVE RYSTET AF KUNST.
-Astrid Lindgren
Mio min Mio er historien om Bo, der forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far: Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo, men prins Mio, som får en vigtig mission – han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet dem til forheksede fugle.
Oplev Astrid Lindgrens evigtgyldige fortælling om sorg, venskab, ensomhed og kærlighed i zeppelinsk nyopsætning. Ingen fortæller er vel så betydningsfuld som Lindgren med hendes dybe indlevelse og store respekt for barnets vilkår og livsproblematikker. Selv i “Landet i det Fjerne” findes der ondskab, som ikke kan undsiges – men den kan bekæmpes, hvis man har mod og en ven at følges med.
Amanda om Mio min Mio i Fine Spind
I Mio min Mio rejser Bo til Landet I Det Fjerne for at besejre den onde Ridder Kato. Men i Amanda Linnea Ginmans opsætning er det i stedet et stort sort hul, som Mio skal besejre. Det er et hul, som Mio har indeni. Det er fyldt med ensomhed, frygt og smerte.
Fantasien bliver for Bo en måde at overkomme de svære følelsesmæssige udfordringer, som han befinder sig i. Han skaber en verden, hvor han kan handle, og hvor han møder sit styrkede selv. For Amanda Linnea Ginman er det et vigtigt budskab, at fantasien er betydningsfuld og stærk, og at den kan være en metode til at overleve og rykke sig mentalt.
”Jeg tror, at fantasien kan hjælpe os med at bearbejde vores smerte, så vi bagefter kommer styrket ud i verden igen. Og i samfundet i dag, tror jeg virkeligt også, at der er behov for, at vi begynder at tage fantasien mere alvorligt. Kunstens rum er et sted, vi kan søge hen for at blive mødt i vores menneskelighed” siger Amanda Linnea Ginman.
Hun peger på coronapandemien og på, hvordan man let kan komme til at føle sig reduceret til smittetal, statistikker og potentielt syge kroppe. Særligt er hun bekymret for de børn og unge, der lever et liv med frygt for isolation og sygdom.
“Der er jo børn, der er vokset op med isolation og frygten for, at andres kroppe er farlige. De lever med den her diffuse fare, der lurer udenfor, og med angsten for pludseligt at skulle være alene og afskærmet fra andre mennesker,” siger hun.
“Jeg håber, at historien kan ræsonnere hos de børn i forhold til den ensomhed, som Mio oplever. Måske kan historien være med til at aftabuisere den følelse. Og måske skabe nogle samtaler om, at man ikke er den eneste, der har det sådan.”