Tone Schunnessons gendigtning af ‘Anna Karenina’ tager den klassiske fortælling og flår den fra hinanden, blotlægger den og samler den på ny. Den spørger: “Hvad vil det sige at elske i en verden, hvor vi konstant ser os selv gennem andres øjne og hvor romantisk kærlighed dyrkes som en Gud?” 

Med stationsbygningen som eneste konstant i teaterrummet udspiller forestillingen sig i ét enkelt øjeblik – lige inden Anna kaster sig ud på skinnerne. I dette øjeblik udforsker Anna et valg mellem liv og død. Schunnessons oprindelige titel, 'Der har aldrig fandtes en kvinde som Anna Karenina’ antyder, at Anna ikke er en virkelig kvinde, men en skikkelse formet af Tolstojs fantasi. 

Anna står på scenen kaldt ud af Tolstojs drøm som en idealiseret madonna, dæmoniseret luder, et forvirret og liderligt dyr. Men hvem er Anna egentlig? Og hvorfor vil hun hellere drukne sig i en anden, end at fremkalde sig selv?